Kilder & Kildekritik (Typer, udtryk og eksempler)

De tre forskellige kildetyper

Erfaringskilde

En erfaringskilde er, når en person er en del af den historie man hører/skriver om. Erfaringspersonen er et menneske, som har oplevet begivenheden selv, haft begivenheden tæt på livet, eller som har oplevet historien på deres egen krop.

Eksempel: Der var en bilulykke, en BMW og en Fiat kører sammen, hvis man skulle skrive fx. En artikel, ville alle menneskerne i Fiaten og BMW’en være erfaringskilderne.
Eksempel: Der skal laves en dokumentar om et flystyrt. Han/hun der laver dokumentaren, skal så ud og finde information af en erfaringskilde, som fx. Er pilot eller passager.

Partskilde

En partskilde er en person som, på en eller anden måde, har interesse i begivenheden og holdninger til den. En partskilde har ikke oplevet hændelsen selv, men de vil ofte gerne komme igennem med et budskab eller en sag. De fleste partskilder er Politikere, repræsentanter, borgmestre osv.

Eksempel: For at få større forståelse af baggrunden for bilulykken, så spørg man fx vidnerne. De fortæller ”Fiaten kørte over rødt, og stødte derefter ind i BMW’en” Udtalelsen på begivenheden, giver så det resultat, at det var Fiaten der overtræder færdselsreglerne.
Eksempel: I et uheld lyskryds, hvor en Fiat og en BMW er kørt sammen, vil en Politiker gerne havde ændret krydset, til en rundkørsel for at mindske hyppigheden af kvæstede mennesker. Her er Politikeren partskilden fordi han/hun ikke har haft begivenheden tæt på livet, men alligevel har interesse for den.

Ekspertkilde

En ekspertkilde kan fx være en læge, professor, biolog, advokat osv. Som er eksperter på forskellige fagområder. En ekspertkilder skaber forståelse og overblik. Ekspertkilder er gode til at give artiklen troværdighed, da eksperter er fagligt dygtige til det område, de udtaler sig om. Ekspert personer er ikke berørt af historien, men de kan være med til at perspektivere en historie, og forstå hændelsen i et lidt større perspektiv.

Eksempel: Nu spørger man hvorfor bilerne er kørt galt i Uheldskrydset, man spørg så en Ekspertkilde som i dette tilfælde er politiet/brandmænd.

Førstehånds- og andenhånds kilder

Man plejer nu at kalde det primære, og sekundære kilder. En kilde er med andre ord primær, når den ikke afhænger af andre kilder. Når den er først til at berette om et emne. En sekundær kilde er skrevet på baggrund af den første kilde, eller andre sekundære kilder.

Eksempel: En sekundær kilde videregiver udelukkende informationer, som allerede er kendt fra en primær kilde, og har derfor ingen vidne værdi. Den primære kilde, er derfor mere troværdig.

Beretning og et levn

Levn er et stykke af den relevante fortid, som kan bruges til at sige noget om den historie man fortæller.

Kildebeskyttelse

Kildebeskyttelse er relevant i forbindelse med, efterforsknings kilder og i Journalistik.

Man beskytter for det meste identiteten, placeringen og aktiviteterne fra en kilde.

Forskellen på primære- og sekundære kilder

Primære Og Sekundære kilder, er det samme som førstehånds og andenhåndskilde.

Eksempel: En sekundær kilde videregiver udelukkende informationer, som allerede er kendt fra en primær kilde, og har derfor ingen vidne værdi.

Ægte- og en uægte kilde

En ægte kilde: En ægte kilde er, når kilden fremstiller begivenheden som de fandt sted i virkeligheden. Der er ingen ændringer, eller manipulation.

En uægte kilde: En uægte kilde er derimod en konstruktion, som er blevet ændret på. Det viser at der er blevet manipuleret med kilden og derfor ville man kalde det en uægte kilde og dermed er den utroværdig.

Behandling af kilder i forhold til de taksonomiske niveauer

Beskrive/redegøre

Man skal beskrive, hvad sker der, hvilke begivenheder, fænomener og personer som optræder i det historiske forløb. Man skal stiller spørgsmål som hvad, hvorfor og hvordan og man skal kunne forstå og gengive indholdet i begivenheden.

Analyse / forklare

Man skal vide hvor begivenhederne finder sted, hvilke forklaringer der gives på den historiske begivenheder. Hvad handler begivenheden om fx. økonomisk , politisk osv. Man skal sætte fokus på afsenderforhold, tendens og troværdighed i begivenheden/historien. Når vi læser en kilde, vil kilden ofte have en tendens. Det vil sige, at kilden forfølger et bestemt synspunkt, det kan være et ideologisk synspunkt, et personligt synspunkt eller en bestemt måde at beskrive og vurdere en begivenhed på. Man kan også komme med nogle konkrete spørgsmål såsom

Hvornår er den skrevet?
Hvor er den skrevet?
Hvem er den skrevet til?
Hvad var dens formål?
Hvilken sammenhæng er den indgået i?
Hvem har skrevet den?

vurdere / perspektivere.

Formålet med en vurdering er at bruge din analyse til fx, at overveje en historiske begivenhed nærmere. Derfor er det også afgørende for din vurdering, at du har udarbejdet en grundig analyse. Når du er færdig med at analyserer, tolke og vurdere din tekst, skal du forsøge at se teksten i et større perspektiv.

Er teksten en del af en større debat?
Kan man sammenligne den med andre tekster?

Fem ”problemer” med at bruge nettet som kilde.

Det er ikke troværdigt, alle kan skrive på nettet og man skal have styr på sin kildekritik.
Man kan nemt få det forkerte indtryk af hvad der er sket, hvis det ikke er en objektiv/neutral kilde.
Man skal undersøge om afsenderen nu også er den, han eller hun giver udtryk for at være.
Meget af det er uægte kilder, så man ved ikke helt hvad man skal tro på.
Kilden kan være formuleret til et sprog der ikke er henvendt til dig.

Relationen er mellem kildekritik og ytringsfrihed.

Man læser fx. en artikel fra et andet land. Man kan tydeligt se at de ikke har særlig meget ytringsfrihed, i det land hvor teksten er skrevet. Man kan se at de holder på hele deres mening, fordi de er bange for andres mening og reaktion.

Spørgsmål og svar

Hvilken slags kilde kan et vidne være i en retssag og nævn nogle eksempler, et vidne i en retssag kan være?
Erfaringskilde- kilden kan havde set begivenheden ske, eller havde haft den tæt på livet.

Hvilken type kilde er et foto, et maleri samt en arkæologisk udgravning?
Foto, malerier mv. er en ikke skriftlig kilde, det kan fx. være noget som er optaget eller nedskrevet efter hukommelse. Dermed skal du sondre mellem førstehåndskilde, eller andenhåndskilde. En ikke skriftlig, er også billeder eller genstande.

Hvilke kilder vil du vælge hvis du skulle skrive om klimaforandringer?
Jeg ville vælge ekspertkilde, da det er, at have viden om emnet, og når man skrive om noget fagligt skal man også have viden om det.

Hvilken betydning kan ”hvornår” og ”hvor fra kilden stammer fra” have for kilden?
Hvornår og hvor kilden stammer fra, har stor betydning for kildens troværdighed og værdi.

Hvilken betydning kan det have ”Hvem er kilden henvendt til”?
Det kan betyde at man, skal tage stilling til om kilder er ment for blot “en” person som fx. et brev eller en besked eller om den er ment til mange som i fx. en reklame.